Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nærvær og leg i relations grupper

Nærvær og tryghed er i fokus

Omsorg og nærvær er noget af det vi prioriterer meget højt. Der skal altid være plads til at sidde hos en voksen, hvis man har brug for det.  Der skal ligeledes være plads til at blive trøstet af en nærværende voksen.

Det er vigtigt for os, at der er rum og tid til, at de voksne kan guide børnene i alle dagens udfordringer.

 

Legens betydning

Børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse, mener vi, fremmes igennem legen. Derfor vægter vi legen, hvor børnene selv har lov til at bestemme. Børnene har mulighed for at lege flere gange om dagen, med nærværende og støttende voksne på sidelinjen.

 

Fakta om Græshoppen

Vi er en kommunal institution, som er bygget i 2009 og er beliggende i den østlige del af Vester Hassing. Børnehaven er normeret til 36 børn, hvor af de 4 er ressource pladser. Børnene er fordelt i 3 grupper: Myrerne og Edderkopperne, samt en ældste gruppe - Sommerfuglene.