Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Børnehusets Græshoppens traditioner

Fastelavn

Vi slår katten af tønden, og både børn og voksne møder op i udklædning. Ugerne op til maler og pynter vi tønderne, vi klipper fastelavnspynt og laver flotte fastelavnsmasker.

Påske

Hvert år, fejrer vi påsken. Ugerne op til påske, laver vi påskepynt og andre påskerelaterede aktiviteter.

Arbejdsdage

I samarbejde med bestyrelsen afholder vi 2 arbejdsdage om året, for forældregruppen og børn. Arbejdsopgaverne fordeles til grupper af forældre på dagen. Arbejdsdagene afsluttes med hygge og fællesspisning.

Diskofest

Inden vi siger farvel til ældste gruppen og sender dem i skole, holder vi en kæmpe fest med rød løber, farverige drinks og pizza.

Sommerfest/arbejdsdag

Vi holder en årlig sommerfest, med sjove aktiviteter og fælles spisning.

Julefrokost

Hvert år, lige inden vi går på juleferie, holder julefrokost med børnene.

Julehygge med Lucia

Forældre og søskende inviteres til en hyggelig eftermiddag, hvor ældste gruppen først går Lucia. Bagefter er der hygge med æbleskiver og saftevand.

Bedsteforældredage/besøgsdag

I løbet af året holder vi flere kaffedage og bedsteforældredage, hvor børnenes familier inviteres ind i børnehaven til kaffe og hyggeligt samvær.