Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart

Når barnet fylder år

Vi fejrer børnenes fødselsdag på dagen, eller hvornår det passer ind. I forældre er meget velkomne til at deltage, og børnene er velkomne til at medbringe bagværk, frugtspyd m.m.. Der medbringes til den gruppe børnene er tilknyttet.

Vi er ude, hver dag og i al slags vejr

Det betyder, at det er vigtigt at børnene har tøj med til at komme ud uanset vejret, og har godt med skiftetøj i garderoben, så de hurtigt kan få tørt og varmt tøj på igen.

Vi har i Græshoppen kun ekstra underbukser og strømper, så sørg endelig for at have rigeligt med skiftetøj i garderoben, så barnet gerne har 2-3 sæt bukser, trøjer, underbukser og strømper.

Henover efteråret og vinteren er det særligt vigtigt med ekstra udetøj, og vi anbefaler 1-2 flyverdragter, 1 sæt termotøj, 1 sæt regntøj, gummistøvler og vinterstøvler. HUSK at skrive navn i børnenes tøj.

I sommerhalvåret vil vi gerne, at I smører børnene ind i solcreme hjemmefra. Desuden har vi solcreme i børnehaven, som supplement, og det er derfor ikke nødvendigt, at I hver især selv medbringer solcreme.

Barnets søvn

Søvn er vigtig for dit barns helbred, vækst, indlæringsevne og generelle udvikling.

Læs mere om god søvn på Aalborg Kommunes hjemmeside.